+45 8637 7133

Man-Tors 8-16 (fre 8-13)

Møllevej 2

8544 Mørke, Denmark

Kontakt os

sales@ex-as.com

Søg
Close this search box.
Søg
Close this search box.

Salgs- og leveringsbetingelser

Indledning

1.1. Disse salgs- og leveringsbetingelser (i det følgende Handelsbetingelserne) gælder for alle leverancer af varer til forbrugere købt via webshoppen på hjemmesiden Excellent-Ramp.com.

1.2. Ved køb af varer indgår du en købsaftale med Excellent Systems A/S, Møllevej 2, 8522 Mørke, CVR-nr. DK25276183, og du accepterer at være bundet af Handelsbetingelserne.

1.3. Sortimentet på Excellent-Ramp består af egenproducerede ramper og flisemoduller, der leveres usamlede og fremstilles ud fra de i bestillingen anførte mål, samt diverse montage tilbehør.

1.4. Købsaftalen kan alene indgås på dansk, ligesom webshoppens indhold alene foreligger på dansk.

1.5. Excellent Systems A/S forbeholder sig ret til at ændre indholdet af Excellent-ramp.com til enhver tid uden forudgående varsel. Der tages således forbehold for fejlagtigt angivne oplysninger på hjemmesiden, herunder fejl i priser, gebyrer, forsendelsesomkostninger, tekst, illustrationer og fotos, upræcise formuleringer og manglende produktbeskrivelser.

Sådan handler du på Excellent-Ramp.com

2.1. For at foretage et køb på Excellent-Ramp.com skal du igennem følgende proces:

  • Gå til “webshop” i menupunktet.
  • Vælg varen til indkøbskurven ved at klikke på knappen “føj til kurv”.
  • Varen kan fjernes fra indkøbskurven igen ved at klikke på krydset, ved siden af varen i indkøbskurven.
  • Kontroller at du har valgt de rigtige varer.
  • Klik på knappen “videre til betaling”.
  • Indtast personoplysninger og leveringsoplysninger og vælg betalingsmetode.
  • Marker at du accepterer “Vilkår og betingelser”.
  • Vælg betalings- og forsendelsesmetode og klik på knappen “Bekræft ordre”.
  • Godkend ordren og afslut købet ved at indtaste kreditkort oplysninger på den selvstændige betalingsside.
  • Godkend betaling.
 

2.2. Efter købets afslutning føres du tilbage til Excellent-Ramp.com, og ordrebekræftelsen vil blive sendt til den e-mailadresse du har indtastet.

2.3 Ved køb via Excellent-Ramp, anses aftalen for indgået og bindende mellem parterne, når køber har accepteret købet og efterfølgende modtaget ordrebekræftelse på e-mail.

2.4. Excellent Systems A/S opbevarer købsaftalen, men den er alene tilgængelig for Excellent Systems A/S.

Priser og betaling

3.1. Prisen for en vare er angivet ud for varen på Excellent-Ramp.com. Prisen er angivet inklusiv moms, fragt og gebyrer. Den gældende pris er den pris, der er oplyst på Excellent-Ramp.com på købstidspunktet. Købstidspunktet er dét tidspunkt hvor du har godkendt betalingen.

3.2. Ved bestilling af varer på Excellent-Ramp.com tillægges gebyr samt et beløb for forsendelse af varen til den oplyste adresse. Der kan forekomme yderligere tillæg for forsendelse til ikke-brofaste øer.

3.3. Den samlede pris inklusive gebyrer og forsendelsesomkostninger fremgår af indkøbskurven efter der er klikket på knappen “Videre til betaling”.

3.4. Betaling af den samlede købesum for varer købt på Excellent-Ramp.com kan alene foretages på Excellent-Ramp.com og kan alene foretages med Dankort, VISA/Dankort, Mastercard, MobilePay, og via faktura (varen sendes først når betaling er modtaget).

3.5. Betalingstransaktionen foregår via en sikret, krypteret SSL-forbindelse (Secure Socket Layer). Betalingsbeløbet trækkes tidligst på betalings- eller kreditkortet, når varerne afsendes fra Excellent Systems A/S.

3.6. Ved køb af specialfremstillede varer (varer der er tilpasset og fremstillet efter individuelle ønsker) kan Excellent Systems A/S trække beløbet når specialfremstillingen påbegyndes.

3.7. Excellent Systems A/S tager endvidere forbehold for til enhver tid at foretage ændringer i priser og gebyrer og/eller andre omkostninger angivet på Excellent-Ramp.com, eksempelvis på grund af ændringer i momssatser eller andre offentlige gebyrer eller afgifter, stigende omkostninger, eller som følge af den almindelige udvikling i detailpriser baseret på priser August 2013 i Danmark.

Levering

4.1. Levering sker ved forsendelse til den af køber opgivne adresse. Forsendelsen sker for købers regning og risiko via PostNord, eller anden transportør. Hvis det i ordren oplyste telefonnummer er et mobilnummer, sender PostNord en SMS til det pågældende mobilnummer, når PostNord har klargjort postpakken til forsendelse. Denne SMS-service er gratis.

4.2. Der tages forbehold for eventuelle leveringsforsinkelser. Excellent Systems A/S er ikke ansvarlige for forsinkelser eller manglende aftaleopfyldelse, der beror på forhold hos transportøren eller andre forhold, som Excellent Systems A/S ikke har indflydelse på, herunder vejrforhold og øvrig force majeure.

Fortrydelsesret

5.1. Ifølge gældende lov om visse forbrugeraftaler har du ret til at fortryde og annullere dit køb af varer på Excellent-Ramp.com indenfor 14 dage efter leveringen. Kunden har 14 dage til at meddele fortrydelse og derefter yderligere 14 dage til at returnere varen.

5.2. Det er en generel betingelse for annullering af købsaftalen, at varen returneres i væsentlig samme stand og mængde som ved levering.

5.3. Hvis du vil benytte dig af fortrydelsesretten, skal du returnere varen inden 14 dage fra du har modtaget varen. Det er en betingelse for annullering af købsaftalen, at varen er afsendt til Excellent Systems A/S’ adresse, som er angivet under pkt. 9, inden udløbet af den nævnte frist. Som bevis for rettidig afsendelse fremlægges kvittering for indlevering til PostNord eller anden forsendelse.

5.4. Du kan også benytte dig af fortrydelsesretten ved at undlade at modtage eller indløse en vareforsendelse fra Excellent Systems A/S.

5.5. Alle omkostninger i forbindelse med returnering af varen som følge af fortrydelse af købet afholdes af dig.

5.6. I relation til køb af varer, der tilpasses og fremstilles efter individuelle behov, gælder det, at du ved bestillingen samtykker til, at Excellent Systems A/S kan begynde fremstillingen eller tilpasningen af disse varer inden fortrydelsesfristens udløb, og at fortrydelsesretten for disse køb kun gælder frem til det tidspunkt hvor denne fremstilling eller tilpasning påbegyndes.

Reklamation

6.1. Det påhviler køber senest ved modtagelsen at foretage en grundig undersøgelse af, om varen i overensstemmelse med det aftalte. Køber kan ikke senere påberåbe sig mangler, der blev eller burde være konstateret ved denne undersøgelse.

6.2 Skulle køber mod forventning modtage en vare, der er behæftet med fejl eller mangler, skal køber underrette Excellent Systems A/S herom indenfor 3 dage efter at sådanne fejl eller mangler er eller burde være konstateret. Ved henvendelsen fremsendes kvittering for købet samt en beskrivelse af fejlen eller manglen. Hvis der er mangler ved varen vil Excellent Systems A/S foretage udbedring af manglen eller foretage omlevering.

6.3. Såfremt reklamationen ikke er berettiget afholder du selv alle udgifter i forbindelse med returnering af varen til Excellent Systems A/S.

6.4. Såfremt reklamationen er berettiget og der foreligger en fejl eller mangel ved varen, der bevirker at købesummen skal tilbagebetales, sker dette ved bankoverførsel til den kreditkortkonto hvorfra der er sket betaling.

6.5. Meddelelse om fejl eller mangler kan under ingen omstændigheder ske senere end 2 år fra leveringstidspunktet.

Persondata sikkerhed

7.1. Når du foretager et køb på Excellent-Ramp.com er det nødvendigt for Excellent Systems A/S, at indsamle persondata til brug for behandlingen af din bestilling. Oplysningerne indsamles med det formål at kunne registrere din bestilling, levere de købte varer, fremsende nyhedsbreve, samt til brug for senere opståede forhold mellem parterne, eksempelvis reklamationer.

7.2. De oplysninger der indsamles er navn, e-mailadresse, privat adresse, information om dit indkøb og betalings oplysninger.

7.3. Alle indsamlede oplysninger behandles fortroligt og i henhold til Persondataloven, og gemmes kun så længe det er nødvendigt og tilladt ifølge gældende lovgivning, dog maksimalt 1 år efter udløb af reklamationsfristen.

7.4. Oplysningerne bliver ikke solgt, videregivet eller på anden måde overdraget til tredjemand.

7.5. I henhold til Lov om behandling af personoplysninger har du ret til at gøre indsigelser mod at oplysningerne behandles, bede om adgang til de personlige data, som Excellent Systems A/S har indsamlet om dig, samt ret til at anmode om at oplysningerne slettes eller korrigeres, hvis de er fejlagtige. Du kan kontakte Excellent Systems A/S herom ved brug af kontaktoplysningerne angivet i pkt. 9.

7.6. Den dataansvarlige er Excellent Systems A/S.

Cookies

8.1. Excellent-Ramp.com anvender cookies for at registrere hvilke varer, du har lagt i din indkøbskurv. En cookie er en tekstfil, der bliver opbevaret på den computer, du anvender ved bestillingen, for at kunne registrere hvilke varer, du har lagt i din indkøbskurv. Du kan læse mere om cores cookie- og privatlivspolitik her.

Kontakt og selskabsoplysninger

9.1. Excellent Systems A/S kan kontaktes via e-mail på info@ex-as.com eller på telefon +45 8637 7133. Retur varer eller reklamationer sendes til: Excellent Systems A/S, Møllevej 2, 8544 Mørke, CVR.nr.: DK25 27 61 83.  

Sikkerhedsinstruktion ved brug af Excellent Systems A/S plastsystemer fra Excellent-Ramp

Montering

10.1. Ved opbygning af ramper eller flisebelægning med komfort flise, badeværelseløsninger og specialløsning henvises til de udleverede brugsanvisninger, eventuelt med tilhørende vejlednings eller instruktionsvideoer på Youtube, som i det hele skal følges. I modsat fald bør autoriseret personel forestå monteringen. Excellent Systems A/S har intet ansvar ved skader som følge af mangelfuld montering.

10.2. Ved opbygning af ramper med vores fliser henledes opmærksomheden på, at tage højde for stigning, for at få en jævn vinkel til dørtrinet.

10.3. Excellent-Ramp systemerne er beregnet til udjævning af højdeforskel og skal bruges i overensstemmelse med instruktionerne. Enhver brug af systemerne, der ikke er i overensstemmelse med disse instruktioner, vil blive betragtet som forkert anvendelse / misbrug, hvilket på det kraftigste frarådes. Excellent Systems A/S påtager sig intet ansvar ved forkert brug / anvendelse af produkterne.

Brug/Anvendelse

11.1 Produkterne er alene beregnet til brug i sammenhæng til trin, dørtrin eller udjævning af gulvhøjde.

Vedligehold m.v.

12.1. Produkterne kan tåle desinficering med alle kendte rengøringsmidler.

Advarsel/Bemærk:

13.1. Ifølge Teknologisk Institut vil produkterne (polyethylen) ved opvarmning til temperaturer langt over produkternes anvendelsestemperaturer (ved ca.300 °C) begynde at spalte sig med afgivelse af hovedsageligt kulbrinter, der ikke er udpræget toksiske eller aggressive. Ved fuldstændig forbrænding af polyethylen fremkommer så godt som udelukkende kulsyre og vand og dermed ikke giftige forbindelser. Excellent-Ramp produkter bør derfor ikke bygges/monteres ovenpå brandkilder, som vil kunne forårsage, at en brand starter under eller ved siden af produkterne, da disse så ikke kan anvendes som flugtveje.

13.2. Ved enhver tvivl om montering, brug eller vedligehold af produkterne bør der rettes henvendelse til Excellent Systems A/S, idet det kan være forbundet med risiko for skader, såfremt der ikke er tale om korrekt montering, brug eller vedligehold. Excellent påtager sig intet ansvar ved mangelfuld samling/montering, brug eller vedligehold.

Produktansvar

14.1. Excellent Systems A/S er ansvarlig for produktansvar i det omfang et sådant ansvar følger af ufravigelig lovgivning. I det omfang intet andet følger af ufravigelige retsregler, er Excellent Systems A/S ikke ansvarlig for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.

Lovvalg & værneting

15.1. Dansk ret finder anvendelse ved eventuelle tvister mellem Excellent Systems A/S og dig i anledning af købsaftaler indgået via Excellent-Ramp.com. Værneting er retten i Aarhus med mindre ufravigelig lovgivning foreskriver andet.

Ikrafttræden

16.1. Disse Handelsbetingelser er gældende for alle køb på Excellent-Ramp.com fra 1. Februar 2022.

Mørke, 1. Februar, 2022.

Dette var vores Salgs- og leveringsbetingelser. For yderligere information, læs venligst:

Vil du vide mere om Excellent Systems?

Excellent-Ramp er skabt af det danske firma Excellent Systems. For os er gode produkter, bæredygtige materialer og ansvarlig produktion bare en god forretning.

Læs mere om os her.

Tegning af Excellent Systems fabrik